|
| Bedlam - Normalitet og andre tvangstanker |
En udstilling der undersøger galskabens potentiale, samtidens
normalitetsbegreb og tendensen til tvangsnormaliseringer.
Forhistorien
Navnet Bedlam, oprindeligt Bethlehem, stammer fra et hospital i
London som siden 1500 tallet fungerede som sindssygehospital. I
1700 tallet blev det populært at besøge hospitalet og for 1 penny
kunne borgerne i London få lov til at se” the freaks of the show
of Bethlehem". Mere end 100.000 personer besøgte stedet på
et enkelt år, og det var tilladt at medbringe stokke for at skubbe
til og ophidse de indespærrede. Bedlam blev i det engelske sprog
et udtryk for inferno, kaos, det værst tænkelige sted.
Konceptet
"Man
forsikrer sig ikke om sin egen sunde fornuft ved at spærre sin
nabo inde", Dostojevskij. Ifølge Foccault er galskabens historie
en nøgle til at forstå et samfund. Hvad, der udsondres som anderledes,
og hvorledes dette anderledes er anderledes. Kommunisten, fascisten,
jøden, terroristen eller hvem det nu måtte være, siger noget om
det samfund, der udpeger, angiver, kritiserer og tager sine forholdsregler.
Hvorledes er det kommet dertil, at samfundet i så mange år har
forsikret sig om sin fornuft ved at begrænse eller spærre de andre
inde? Det spørgsmål synes at trænge sig på i en tid, hvor man tilsyneladende
forsikrer sig om sin egen fornuft og moralske overlegenhed ved
at opstille og udpege sin modsætning som farlig, gal, utilregnelig.
Det er i det modsætningens lys at bombninger og overgreb på menneskerettigheder
kan tage sig ud som den skinbarlige fornuft, der strukturerer den
ufornuftige anden.
Hvis man undersøger galskabens historie i forbindelse
med kvindekønnet er den koblet til hysteriet.
Ordet kommer af det
græske hysteria, der betyder livmoder og hysteri har været tæt
forbundet med både kvindens seksualitet og feminine væsen. Noget
af det mest interessante og dragende ved hysteriet, er begrebets
udefinerbare og temmelig uhåndgribelige natur. Hysteri kunne eksempelvis
være voldsomme manifestationer som kramper og lammelser. Diagnosen
blev afskaffet i 1980.
Den kunstneriske baggrund – og relevans
Og hvad er det så vi i dagens Danmark udsondrer som anderledes,
forkert, potentielt truende mod vores normalitet. Man kan jo i
flæng nævne tvangsnormaliseringen af Christiania, rydningen af
ungdomshuset, lovgivning mod muslimske kvinders klædedragt. De
marginaliserede bliver flere og flere og tendensen til overvågning
af den enkelte borger øges. Vi skal alle rettes ind, være normale.
På engelsk Channel 4 vises en serie, hvor man rejser verden rundt
på jagt efter først verdens højeste kvinde og siden verdens mindste
mand. Og der er ikke meget, der adskiller dette fra the show of
Bethlehem, tidligere tiders freakshow. Vi udstiller det som er
anderledes, imens vi trygt kan sidde i sofaen og bekræfte os selv
og hinanden i vores normalitet.
Som billedkunstnere - en minoritetsgruppe,
der også i en vis udstrækning selv er marginaliseret og altid har
været forbundet med det skæve og gale, en gruppe der står udenfor
– ser vi samtidens tendens til tvangs-normalisering og standardisering
mere og mere tydelig.
Og hvordan forholder nutidige billedkunstnere
sig så til dette, det anderledes, hysteriet, det tvangs-normale,
kaoset? For os er galskabens historie et farligt men også spændende
stof. For i galskaben ligger en stor, potentiel og skabende kraft.
Det som er anderledes og skævt, er ikke nødvendigvis en trussel
eller en begrænsning af det normale. Det anderledes kan være det
udvidende og rummelige. Frigørelsen af fornyet energi. Billede
på mangfoldighed. Det er noget af det vi håber udstillingen Bedlam
kan give nogle relevante bud på. Når vi dels går ned i historien,
dels anskuer galskaben set med et nutidigt blik. |
|
